hey! den perfekte billige t-shirt!
dato: 22/06/2012
skribent: Stina
kategori: jeg har erhvervet mig
tags: H&M


T-shirten jeg havde på igår var ny og fra H&M. Den har de helt rigtige og gode t-shirt detaljer som fastsyede opsmøg på ærmerne og stor rund halsudskæring. Den er tilpas løs uden at det er for meget. Stoffet er i en ret lækker bomulds kvalitet med en anelse struktur/melering, og det er lidt groft eller stift på den gode måde. Det eneste jeg måske ikke er så vild med er ribkanten i halsudskæringen, men altså nydeligt ser det jo ud, det er bare en mikro detalje der irriterer mig;) Udover det er det en ret så lækker t-shirt til pengene, 60kr! (jeg har dog ikke prøvet at vaske den endnu…) Faktisk sidder den her bedre på mig end classic modellen fra T by Alexander Wang, nok også fordi der er mere hold i stoffet.
Den er online her, men allerede udsolgt i de fleste farver. Men lur mig om der ikke bliver fyldt op på den igen. Ellers er den fra basis linjen og burde kunne opstøves i de fleste H&M’er. Jeg skal i hvert fald ha suppleret med en i sort! Aaahh det er altid rart med en ny t-shirt:)

Den ser rigtig fin ud, men jeg synes bare desværre at mange billige t-shirts fra H&M bliver “skæve”, når de bliver vasket – dvs sømmen drejer sig. Håber du får held med denne i vaskemaskinen:-)
Nu må vi se… Det synes jeg faktisk også A Wangs gør, selvom jeg elsker dem. Jeg strækker alle mine t-shirts i facon, søm mod søm når de er våde;)
Den ligner ret meget hvad jeg søger – det står og falder dog på hvor stiv den er i materialet. Tak for tip
Altså det er jo altid en udfordring når man forsøger at beskrive den slags;) – den er ikke stiv på den måde, men bare mere fast i det. Men altså stadig blød, bare ikke slaskende som nogen t-shirts kan være.
Hej Stina, må jeg spørge hvilken str du har taget og vil du beskrive str som stor/lille, det er mere så jeg kan bestille den rigtige str fra start af
mange hilsner fra christina
Jeg har den i large! Men hvis den havde været i xl i butikken havde jeg taget den, så den havde været liiidt mere løs;)