fyldig og cremet blåbær-hasselnødde smoothie
dato: 18/06/2012
skribent: Stina
kategori: jeg spiser
tags:




Nu hvor dagen er næsten forbi, kan jeg lige nå at vise hvordan den begyndte (eller også er I gået i seng, og står istedet op til en idé til, hvad I skal lave til morgenmad:)
- Med en cremet, lækker, fyldig, og så smuk i farven, blåbær-hasselnødde smothie. Blåbær smager jo ikke af alverden i sig selv, så de skal have en form for modspil. Jeg elsker den runde nøddesmag sammen med dem, og har derfor puttet en skefuld hasselnøddesmør i. Det smager fantastisk! Hvis I ikke kender det i forvejen skal hermed lyde en stor anbefaling. Det er blot ristede økologiske hasselnødder, der er malet til nøddesmør. Der er ikke sukker eller noget som helst andet i, men det smager altså som nougat! Jeg elsker den slags produkter der er helt rene, og kun fuld af ting som kroppen kan genkende og bruge som næring, men som alligevel er spækkede med smag. Det her er en af den slags favoritter. Jeg bruger den udover i smoothies, også i iskaffe (istedet for sirup), i daddelkonfekt (istedet for sukkerfyldt nougat), i kager osv. Det kan købes hos diverse helsekost, er rimelig dyrt, men også rimelig drøjt, fordi smagen er rimelig koncentreret. Og etiketten er rimelig grim, men hellere det og så at indholdet er godt end omvendt;)
Smoothien består derudover af den sædvanlige grundsubstans:
-
- en eller anden form for frossen frugt, her blåbær (ca 100 g til én person)
- en banan
- proteinpulver (øko)
- loppefrøskaller (kan udelades, de er med for at give fiber)
- kokosolie eller hørfrøolie
- rismælk evt soya el nøddemælk
- sødet med kanel og vanilliepulver (det uden sukker)
…og smager altså så overdrevet fyldigt, sødt og lækkert, at man næsten ikke skulle tro, at det er helt uden hjælp fra sukker og kunstige aromaer;)

MMMMMmmmm !!!!
http://anonymous-lifestyle.blogspot.com/
Lige præcis!:)
Mmm det lyder lækkert! Jeg er helt vild med hasselnødder lige for tiden, så det skal helt sikkert prøves af.
Præcis hvor dyr er cremen?
Ej ja så må du altså prøve den:) Ca 80kr for sådan et glas på 230g
Mums! Jeg elsker simpelthen dine opskrifter, særligt fordi det lyder som om du har samme holdning til kost og ernæring som jeg.
Må straks købe hasselnøddesmør.
Er så glad for at de kan bruges!:)