Er godt klar over det ikke ligefrem tangerer under nyheder, men Weekdays Collection er så fin, ren og enkel at jeg altså må dedikere et indlæg til den. Den rammer virkelig godt det skandinaviske underspillede udtryk, hvor kvalitet og materialer skinner igennem. Kollektionen ville være et fantastisk udgangspunkt for en god basisgarderobe.

Jeg er især vild med silkeskjorten (750kr). Tilpas klassisk, men uden indsnit og dermed løs i faconen uden at være oversize. Ja og så i silke. Goood kombi! Det eneste der bekymrer mig er om den er lidt for gennemsigtig måske…

En anden ting jeg er fuldstændig vild med er bukserne (500kr). De er lavet i et stof der minder rigtig meget om ruskind. Og det er bare en helt igennem pæn buks. Fin lige nu til mokkasiner eller loafers. Desværre lidt for smalle i benene til mig, det er ellers dem der ligger i posen, men de måtte retur.

Cardiganen (500kr) er i 95% silke og 5% cashmere – ej men hvor lækkert er det lige! Med tætsiddende små knapper hele vejen ned. Vil være dejlig at have til en kølig sommeraften.

Sidst er der angorabluserne (575kr) i både sort og hvid. Hvis ikke det var fordi, jeg havde dem fra H&M, havde jeg snuppet dem. Det irriterer mig lidt, at min fra H&M er kortere foran, der er denne mere lige og løs. Angora er jo altså bare helt enormt pænt! Eksklusivt på en afslappet måde. Og jeg er ikke spor træt af det.

Posen man får det i fanger stemningen i kollektionen helt perfekt. Enkel, hvid, ren. Den fik jeg lov at beholde selvom indholdet røg retur. Så har jeg da en hvid “taske” til sommer;)

Selvom priserne er dyrere end normal Weekday niveau, får man meget for pengene materialerne taget i betragtning. I Aalborg ser der ud til at være lidt af det hele tilbage. Jeg synes virkelig I skulle tage et kig på kollektionen, hvis I ikke allerede har gjort det. Anbefaling herfra.

Er der nogen af jer, der har investeret i noget fra kollektionen? Og i så fald hvad?:)



se en tanke og del en tanke